Foredrag i Den Blå Fisk
Sophia – Maria - Guds feminine ansigt
Sophia er den Guddommelige Visdom og kaldes Guds feminine ansigt. Hun var det første, der kom ud af Guddommens mund og ud af hendes væsen er alt fremstillet: universet, naturen og mennesket. Men hvem er hun? Hvor kommer hun fra? Hvorfor kaldes hun Verdens Moder og Jomfruen?
Visdommen er det feminine aspekt af det Guddommelige og rummer i sig mange aspekter: Lyset, Ordet, den Hellige Ånde, guddomsfylden, Livets vand, mm.
Visdommen er Den Store Moder, der findes i alle visdomstraditioner: i Egypten hed hun Isis, i Grækenland Sophia, i den kristne tradition Maria, i Persien Astrate, i Østen Kwan Yin, osv.
Ved at søge Visdommen kan vi vandre på vores indre pilgrimsvej tilbage til det Guddommelige.
Foredraget foregår mandag den 26. februar kl. 19-21
i Den Blå Fisk, Østergade 12, Maribo.
Foredragsholder: Else Marie Post
Tilmeld dig med sms til 25 14 57 30, Vibeke Mostad.
Pris: 50 kr. inklusiv kaffe/te
Foredrag i Den Blå Fisk
Den Sorte Madonna
Den Sorte Madonna finder man i grotter og nede i mørke krypter under ældgamle helligdomme og katedraler. Hun sidder med lukkede øjne på en trone med barnet i favnen.
Men hvem er hun egentlig? Hvor stammer hun fra? Hvorfor sidder hun i mørke huler eller grotter? Hvorfor er hun tilsyneladende gemt væk? Hvorfor kaldes hun Guds Moder? Hvorfor er hun sort? Hvorfor er pilgrimme valfartet til hende for at tilbede hende i umindelige tider? Hvorfor strømmer de den dag i dag til hende?
Foredrag af Else Marie Post
Foredraget foregår mandag den 18. marts kl. 19
i Den Blå Fisk, Østergade 12, Maribo
Tilmelding til Vibeke med sms 25 14 57 30
Pris: 50 kr. inklusiv kaffe/te
Læs mere om Den Sorte Jomfru på https://www.mysterieskole.dk/
Studiekreds:
Efter sommerpausen starter studiekredsen i Maribo igen tirsdag den 12. september kl. 16-18.
Studiekredsen mødes en gang om måneden. Pt. læser vi bogen Maria Mysterier.