Anbring dit sind i evighedens spejl, skriver den Hellige Klara af Assisi.
Spejlet er et symbol på mennesket, der i sit væsen skal spejle, reflektere det guddommelige lys. Ligesom månen reflekterer lyset fra den fysiske sol, således skal mennesket reflektere lyset fra den åndelige sol.
Når mennesket begynder at søge en anden virkelighed og længes efter mere lys, er spejlet, menneskets personlighed, almindeligvis meget snavset, tung og stivnet p.gr.a. de lavere begær, egoistiske holdninger og tilbøjeligheder. Men for at kunne reflektere den åndelige sol må spejlet naturligvis renses; det betyder, at personligheden skal befries for de fysiske og emotionelle begær og instinkter, og disse skal kontrolleres (ikke undertrykkes), og de egoistiske holdninger skal udryddes og forvandles til altruistiske tanker og holdninger.
Efterhånden vil spejlet - personligheden kunne reflektere lyset; mennesket kan på sigt blive ’et spejl uden pletter’, ligesom Maria; hun kan ses som idealet for det rene spejl, der klart og rent gengiver det guddommelige lys.
Det Guddommelige Lys er betegnelsen for den Guddommelige Visdom, som også kaldes Guds feminine ansigt.
Visdommen ses ofte med et spejl, idet hun reflekterer det guddommelige lys rent og lader det skinne ind i menneskeheden. Ligeledes har hun ofte en slange, visdommens slange.
Naturen reflekterer hele den guddommelige visdom og ved at studere Naturens Bog kan vi opnå kundskab. ’Som foroven således forneden. Som forneden således foroven.
