Hjertet bliver kaldt sjælens sæde. Gennem renselse af vore lavere legemer og gennem bøn og meditation kan vi skabe kontakt til hjertet og sjælen.
Hjertet kaldes det skjulte menneske, som er sagtmodig og stille ånd. (1 Pet. 3,4)
Det er gennem hjertet, vi kan forene og sammensmelte det lavere og det højere menneske i os, og det er i hjertet Mesteren, sjælen, fødes. Sjælen har været der hele tiden, men det personlige menneske har været ubevidst om det og uden kontakt med den. Først når mennesket er blevet træt og mæt af materialisme og personlige forhold og retter sit fokus på en åndelig dimension i tilværelsen, vil han kunne få kontakt med højere plan.
Hjertets kvaliteter er fred, glæde, harmoni og kærlighed. Der er tale om en dyb indre fred og glæde og en kærlighed, som bare er. Hjertets kærlighed er upersonlig, den stiller ingen krav og betingelser, men den flyder frit fra en indre kilde flyder gennem mennesket til medmennesker og alle naturens riger.
I den kristne tradition møder vi Marias rene hjerte, som repræsenterer renhed i tanke, følelser og krop. Marias hjerte inspirerer os til at følge hendes ideal stille os til tjeneste for noget højere.
Desuden møder vi Jesu flammende hjerte, som opfordrer os til at søge det guddommelige lys, så vore hjerter kan blive lige som hans og skinne for verden.
Dette billede er inspireret af Faustinas åbenbaring, hvor Jesus viste sig for hende, og han bad hende male et billede af ham, som hun så ham. Han sagde til hende, at billede skulle udstilles, så mennesker kunne bede til ham foran det, og når de gjorde det, vil Han fylde dem med sin barmhjertighed. Inskriptionen på billede betyder: Jesus, jeg har tillid til dig.
Hjertet bliver også beskrevet som den gral eller det kar, hvori det guddommelige liv strømmer. Hjertegralen er det sted, hvor mennesket kan rette sit fokus indad og få kontakt til de højere guddommelige riger, og det guddommelige liv kan da strømme ind i mennesket. Jo mere mennesket åbner sit hjerte gennem meditation og bøn, jo mere liv kan der strømme ind. Mennesket bliver da en kanal, hvorigennem den guddommelige kærlighed, lys og liv kan strømme.
I kunsten ses gralen ofte med en strålende sol; selve gralen kan da illustrere hjertekarret, foden det lavere menneske, solen er ånden og strålerne er den magnetisme, den bevidsthed og kærlighed, som opstår i mødet mellem ånd og stof. Når ånden forener sig med stoffet i mennesket, da bliver mennesket en strålende sol midt i menneskeheden og midt i verden.
Den kristne spørger ofte:
Hvor er Guds tronestol?
Dér hvor i dit hjerte
han tændte selv sin sol.
Jeg er et kongerige,
mit hjerte tronen er.
Min sjæl er himlens dronning,
Guds Søn er konge hér.
Når hjerterne er åbne
og viljerne er rede,
når Gud er alt i alle
er himmelen hernede. (A. Silesius)
Læs mere i følgende bøger: