Ordet ’Sophia’ er græsk og betyder visdom. Visdommen henviser til den guddommelige visdom, som kommer fra livets kilde. På latin hedder hun ’Sapientia’. Sophia kaldes Guds tanke, og hun kaldes også Guds feminine ansigt. Hun bliver også udpeget til at være Ordet.
’Før tidernes begyndelse skabte han mig, og indtil tidernes ende vil jeg ikke ophøre med at være til,’ siger Visdommen. Sir. 24,9
’Fra evighed var jeg til, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg var til, før strømmene var til, før der var vandrige kilder; da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, førend han skabte landjorden og markerne og de første støvkorn i verden. Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede, da han lagde jordens flade fast på urdybet, da han samlede skyerne deroppe, da han lod urdybets kilder strømme, da han satte en grænse for havet, så vandet ikke kunne overtræde hans befaling, da han lagde jordens grundvolde fast, var jeg ved hans side som hans fortrolige.’ Ordsp. 8
’Gud er selv vejviser til visdommen og vejleder for de vise. I hans magt er jo både vi og vore ord, al kundskab og al indsigt på håndens gerning. Han giver os sand visdom om det, som er til, så vi kan få visdom om verdensordenen og elementernes virken, tidernes begyndelse, ende og midte, solhvervenes vekslen og årstidernes skiften, årets kredsløb og stjernernes stilling, de levende væseners natur og de vilde dyrs rasen, åndernes magt og menneskenes tanker, planternes arter og røddernes kræfter. Alt det skjulte og alt det åbenlyse kan vi lære at kende af visdommen, for Visdommen har fremstillet alt.’ Vis. 7
Visdommen kender Guds indsigt og hun kender hans gerninger og ud af hendes essens manifesteres skabelsen.
Altertavlen i Sahl kirke er et billede på hele verdensordenen og skabelsen, men det er også en vejviser for os mennesker på vores indre pilgrimsvandring.
Øverst er himmelbuen, og midt i himlen er den kosmiske Kristus, han som repræsenterer den guddommelige kærlighed. Han står på det kosmiske kors, hvor lyset strømmer ned gennem den vertikale arm og med armene i horisontal stilling sender han den ud i hele skabelsen. Ved siden af ham står Jomfru Maria, Hans Moder, og Johannes, Hans Elskede.
På det midterste plan kan det jordiske og det himmelske mødes og forenes. Det er sjælens plan, også kaldet det højere selv. Midt i sjælens hus sidder Kristus i Visdommens stol. Når den indre Kristus er udfoldet i mennesket, mødes og forenes kærligheds-ilden og visdommens vand i sjælens dyb, og ’Kristus i mig’ levendegøres. Ved siden af Kristus står de tolv disciple, som i deres indre vandring har udfoldet deres kærligheds- og visdomsprincip i sig, sådan som vi kan læse det i Johannes-evangeliet.
Nederste del af alterbilledet, der oprindeligt var alterets forside, frontalet, repræsenterer det jordiske plan, og her sidder Jesus i centrum på Visdommens Stol og med Livets bog, Liber Vitae, på skødet, mens han sender sin velsignelse ud. Rundt om ham ses fortællinger fra evangelierne, og de illustrerer, at i Livets Bog findes alt den kundskab, som vi mennesker har brug for, for at vi i vort indre kan udvikle os til sande KristusSophia mennesker, sande kærligheds-visdoms-mennesker.
På alterbilledet i Sahl ses Visdommen, Sapientia, oven over himmelbuen. Hun sidder over hele skabelsen, og under hende er hele verden, som er skabt ud af hendes essens.
Visdommen, Sophia, Sapientia møder vi mange steder; f.eks. er kirken i Roms gamle Universitet viet til Sapientia; i den ortodokse kristne verden er mange katedraler og kirker viet til Den Hellige Sophia; i den vestlige kristne verden er utallige katedraler og kirker viet til Vor Frue, til Maria, som repræsenterer Verdensmoderen og er Guds feminine ansigt.
På billedet ses en moder, der nærer sine barn; statuen sidder oven på Porziuncula, det lille kapel inde i den store basilica, Santa Maria della Angeli i Assisi. I andre kulturer findes den samme forestilling om en moder, som ud af sit væsen manifesterer hele universet.
I zoroastrismen hedder Verdensmoderen Astrate, i buddhismen Kwan Yin, i den egyptiske tradition hedder hun Isis, i den nordiske mytologi Freja, i alkymien Sophia, osv.
Læs mere i følgende bøger: